Indkaldelse til ekstra-ordinær generalforsamling d. 26. september 2015

1533713_10207157494115381_2315328203023631308_n

Kære medlem,

Du er hermed indkaldt til ekstraordinær generalforsamling for Venstres Ungdom i Århus.

Den ekstraordinære generalforsamling finder sted lørdag den 26. september klokken 19, i VU Århus’ lokaler (Rosenkrantzgade 31, 1. tv., 8000 Aarhus C).

Da jeg selv og et par af de siddende bestyrelsesmedlemmer har valgt at søge nye udfordringer, skal der nu vælges en ny formand for vores forening, samt en række nye medlemmer til bestyrelsen. Vedhæftet denne mail finder du foreningens vedtægter, samt dagsordenen. Jeg skal samtidig gøre opmærksom på, at indkomne forslag til behandling på den ekstraordinære generalforsamling, skal være undertegnede i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.

Efter det formelle program er overstået, vil foreningen naturligvis være vært for en fest i bedste VU Århus-stil.

Jeg glæder mig til at se jer til en aften i vores fantastiske forenings tegn!

Dagsorden for VU Århus’ ekstraordinære generalforsamling, 26/9 2015

1) Valg af dirigent, referent og to stemmetællere

2) Indkomne forslag fra bestyrelse og medlemmer

3) Formandens afgående beretning

4) Valg af formand

5) Valg af nye bestyrelsesmedlemmer

6) Valg af nye suppleanter til bestyrelsen

7) Evt.

Mvh Matthias Vesterdal
/Formand for VU Århus
Mail: matthias@vu.dk
Tlf: +4526256198

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *