Samværspolitk
SamværsPoltik
I VU Århus værner vi om et inkluderende og trygt socialt fællesskab for byens liberale unge, hvor der skal være plads til forskellighed og frihed til at være den man er. For at sikre at alle kan føle sig trygge i foreningen følger vi Venstres Ungdom samværspolitik, men derudover har vi også vores egen samværspolitik. Denne agerer vi efter og forventer at alle medlemmer lever op til, i regi af VU Århus som VU Århus medlem. Generelt er det forventeligt at man som medlem af VU Århus opfører sig ordentligt overfor andre medlemmer både ”almindelige” medlemmer af foreningen og medlemmer som sidder i bestyrelsen. Ordentlig opførsel indebærer, at man har en ordentlig tone, dvs. man taler pænt til og om hinanden og at man har en anstændig adfærd til arrangementer i foreningen, men at disse to ting også er gældende i forbindelse med andre arrangementer, hvor man deltager som VU Århus medlem.
Nedenfor er linket til Venstres Ungdoms samværspolitik som vi jævnført vores generalforsamling har forpligtigede os til at følge.
Tryghedsvagter
I VU Århus har vi mange medlemmer i en bred aldersgruppe og derfor er det særlig vigtig for os, at alle kan være sammen i sociale sammenhænge, såsom til fester i et trygt miljø. Man kan til enhver tid henvende sig til bestyrelsens medlemmer, hvis man oplever grænseoverskridende adfærd i foreningen, ikke føler sig tilpas eller har spørgsmål, som man vil have stillet i et fortroligt rum. Alle i bestyrelsen har tavshedspligt og fungerer som tryghedsvagter. Personlige henvendelser fra medlemmer berettes kun videre til andre bestyrelsesmedlemmer, hvis der er givet mundtligt samtykke fra det medlem der har henvendt sig, så bestyrelsen har mulighed for at handle på henvendelsen. Suppleanter til bestyrelsen kan også agere tryghedsvagter. Til større fester i foreningen, hvor medlemmer fra andre VU-lokalforeninger eller andre ungdomsforeninger deltager, er der på forhånd udpeget mindst én tryghedsvagt fra bestyrelsen, som har det særlige ansvar for at sikre at alle føler sig trygge til festen. Hvem der er tryghedsvagten til arrangementet skrives ud på Facebook-begivenheden forinden arrangementet. Som tryghedsvagt må man maks. drikke tre genstande i løbet af arrangementet. I første kvartal af et nyt bestyrelsesår, drøftes samværspolitikken og alle i bestyrelsen bliver informeret om hvilket ansvar man har som tryghedsvagt.
I VU Århus deltager vi også i nationale VU-arrangementer, såsom VU’s forårskursus, sommercamp og VU’s landsstævnet i september. Til disse arrangementer er vi ofte en større gruppe VU Århus medlemmer som tager afsted sammen, heriblandt også nyere medlemmer. For at sikre at det er en tryg oplevelse for alle medlemmer- nye som gamle, har vi her også på forhånd udpeget lokale tryghedsvagter til disse arrangementer. På forhånd bliver der skrevet ud om hvem der er tryghedsvagter fra VU Århus og hvornår. Grunden til at vi har lavet dette tiltag, er fordi det er vigtigt for os, at alle medlemmer i VU Århus får en god oplevelse med at være afsted til nationale kurser. Her vurderer vi, at det er en tryghed for vores medlemmer at kende den/ de tryghedsvagter, som man kan henvende sig til. Udover at vi har udpeget lokale tryghedsvagter fra VU Århus, når vi tager afsted til nationale arrangementer sammen, så er der fra VU’s landsorganisation også udpeget ædruvagter, som man kan henvende sig til under hele arrangementet. Disse ædruvagter har også tavshedspligt, ligesom vores lokale tryghedsvagter.
Alkohol
I VU skal man til nationale kurser aflevere en alkoholtilladelse underskrevet af ens forældre eller værge, hvis man er under 18 år og skal have tilladelse til at købe og indtage alkohol til nationale kurser. Denne regel følger vi også i VU Århus, for at vi er sikre på, at alle medlemmer under 18 år, som henvender sig i vores bar for at købe alkohol, har fået tilladelse af deres forældre eller værge til at få alkohol udskænket. Alkoholtilladelsen skal underskrives af medlemmets forældre eller værge og medbringes i VU Århus. Har man fået en underskrevet tilladelse en gang, tæller tilladelsen som at man generelt har tilladelse til at købe og indtage alkohol i VU Århus’ bar. Tilladelsen kan til enhver tid trækkes tilbage af medlemmets forældre eller værge ved at rette henvendelse til vores formand i VU Århus, som har en kopi af forældretilladelsen. Skabelonen til alkoholtilladelsen som medlemmer under 18 år skal medbringe og have underskrift på, for at kunne købe og indtage alkohol i VU Århus, findes på vores hjemmeside: https://vuårhus.dk/samvaerdspolitik/
Man kan som medlem under 18 år af VU Århus IKKE KØBE alkohol før man har afleveret den underskrevne tilladelse fra forældre eller værge.
I VU Århus forbeholder vi os retten til at afvise køb af alkohol, hvis vi oplever at et medlem har drukket for meget. Det har bestyrelsen som står i baren den fulde ret og forpligtigelse til. Dette gælder både for medlemmer over og under 18 år. Hvis afslaget på køb af alkohol ikke accepteres, tillader vi os at smide medlemmet hjem fra festen, så vedkommende ikke er til gene for foreningens andre medlemmer og så festen kan fortsætte i trygge rammer.
Euforiserende stoffer toleres ikke i foreningen, og hvis dette brydes er det bortvisningsgrundlag fra foreningen.
nultolerance overfor euforiserende stoffer
I VU Århus har vi nultolerance overfor brug af alle former for euforiserende stoffer. Hvis et medlem tager euforiserende stoffer til et arrangement i foreningen og dette kan bevises, har bestyrelsen ret til at ekskludere medlemmet fra foreningen. Hvis der derimod kun er en mistanke om, at et medlem er påvirket af euforiserende stoffer, bliver medlemmet indkaldt til en samtale med tryghedsvagt(erne) fra bestyrelsen til arrangementet. Her vil tryghedsvagt(erne) tage en alvorlig snak med medlemmet og kan påkræve at medlemmet forlader arrangementet, hvis de vurderer det som værende mest ansvarligt. Er der tale om en gentagende formodet mistanke om at et medlem tager euforiserende stoffer i foreningen, kan ethvert medlem af bestyrelsen kræve at medlemmet forelægger en narkotikatest på sygehuset. I tilfælde af at medlemmet nægter at forelægge en test bortvises vedkommende fra VU Århus. Hvis denne test er positiv, ekskluderes medlemmet fra foreningen. Man kan jævnført vores vedtægter forlange at få ens sag behandlet ved den kommende generalforsamling (§5 stk. 3). Vi forbeholder os også retten til at ekskludere medlemmer fra andre VU-foreninger, hvis de tager euforiserende stoffer i forbindelse med vores arrangementer.
Grænseoverskridende adfærd
I VU Århus har vi nultolerance overfor grænseoverskridende adfærd. Vi har en klar forventning til vores medlemmer om at man respekterer et nej. Om det er et nej til en øl, til et spil beerpong eller til et kys. Et nej er et nej og det skal og vil respekteres i VU Århus. Et hvert medlem af bestyrelsen har pligt til at skride ind, hvis man ser eller oplever grænseoverskridende adfærd i foreningen. Grænseoverskridende adfærd skal ikke finde sted i VU Århus og hvis det opleves, skal det stoppes øjeblikkeligt
Hvis man som medlem af VU Århus eller som forældre til et medlem i foreningen, har spørgsmål til vores samværspolitik, er man til enhver tid velkommen til at kontakte vores lokalforeningsformand, hvis nummer kan findes på VU Århus’ hjemmeside under kontakt: